Fiskerihavnen
Fiskerihavnen udgør den ældste del af den egentlige havn. Fra købstadens dannelse bestod havnen af et broanlæg til ind- og udskibning af varer fra skibe på reden, men i begyndelsen af 1700-tallet etablerede man et egentligt moleanlæg.
 

Konturere af det oprindelige havneanlæg for enden af det ca.100 m lange moleanlæg, som i dag udgør Stockflethsvej, kan stadig aflæses i fiskerihavnens nuværende form.

Havnens historie
I 1500-tallet anlægges en skibsbro, så der blev direkte adgang fra land til skibene, der på grund af det lave vand var nødt til at ankre op et stykke ude i vigen. Ebeltoft fik nu en vigtig rolle som udskibningssted for det skattekorn, der opkrævedes af Kalø Len på Djursland. Også tømmer og brændsel fra de kongelige skove på halvøen blev en vigtig last – brændslet skulle bruges i de kongelige slotte rundt omkring i landet. 

Igennem 1500-tallet kan er Ebeltoft som udskibningshavn så vigtig for kongen, at han flere gange bidrog med træ fra de kongelige skove til at holde skibsbroen ved lige.
 

Ebeltoft havde generelt gode tider i 1500-tallet og 1600-tallet, og selvom 2. Karl Gustav-krig i 1659 gik hårdt ud over byen, formåede den dog at bevare en god skibsfart. I 1700-tallet blev det stadigt sværere at holde havnen i ordentlig stand, og i 1755 etableredes en ny, som desværre hurtigt blev ødelagt af pæleorme. De dårlige havneforhold blev katastrofale for skibsfarten. 

Den nye status som havneby hævede Ebeltofts status blandt købstæderne. Det kan ses af de skatter, der skulle betales – de kom i løbet af 1500-tallets anden halvdel og 1600-tallet på højde med de større købstæder i Danmark. 1500- og til dels 1600-tallet blev Ebeltofts storhedstid som ”søkøbstad”.

Opbygning af havnemolen
I 1800-tallet var skibstrafikken primært transport af gods og passagerer. Først i slutningen af 1800-tallet kom der vækst i fiskeriet, og med en stigende fiskerflåde og en fortsat trafik med fragtskibe, blev pladsen meget trang, og det nordlige havnebassin blev etableret.

Johan Chr. Wibe Stockfleth blev udnævnt til byfoged i Ebeltoft i 1821.

Stockfleth forstod, at Ebeltofts fremtid afhang af, om man fik havnen genopbygget. Og da han ikke kunne få staten til at hjælpe og ikke kunne skaffe pengene blandt byens forarmede borgere, så ”lånte” han pengene til et nyt havneanlæg dels af sig selv, dels af kirkekassen, som han som kirkeværge havde adgang til.
Stockfleth fik bygget en 300 meter lang mole. For enden af molen blev bygget et lukket og beskyttet havnebassin, stort set det, man i dag kan se som fiskerihavnen. Både små og større skibe kunne nu lægge sikkert til i Ebeltoft havn. En ny havnevej blev også anlagt.

Op i gennem 1900 tallet blev havnens betydning for handelen aftagende også efterhånden som jernbaner og lastbiler tog over. Endnu under besættelsen hørte 43 fiskerbåde til i Ebeltoft, men ved århundredets slutning var der kun et par stykker tilbage.

Besøg vores nye attraktion "Det Lille Museum" i den gamle toldbygning, her finder du den interessante beretninger om Ebeltofts historiske udvikling gennem tiderne.

Ebeltoft havn i dag
I dag råder Ebeltoft Trafik og Lystbådehavn, som den blev omdøbt til i 2008, over et meget flot havnekontor og nye toiletbygninger mellem de 2 havnebassiner. På havnen er der flere restauranter, samt forskellige specielforretninger. 

Trafikhavnen fungere i dag som lystbådehavn med pladser til fastlæggere og gæstesejlere
 

Miljøet i og omkring Fiskerihavnen er velbevaret, og udgør med fiskerestauranter, røgeri, fiskehandlere og træskibe et sammenhængende kulturmiljø.

Visions- og udviklingsplan for Ebeltoft By & Havn

For mere info omkring Ebeltoft, kan vi henvise til  "Visions- og udviklingsplan for Ebeltoft By & Havn" hvor der mere detaljeret beskrives sammenhænget mellem by og havn; før, nu og visionen. 

Klik på nedenstående link for at se rapporten.